Kontakt os

Vi vender altid tilbage med et svar indenfor 24 timer!

 

Vibrakustik ny distributør for GRAS i danmark

Vibrakustik ny distributør for GRAS i danmark

Det er med stor glæde, at Vibrakustik har overtaget den officielle distributionsret af GRAS i danmark.

Herunder, GRAS’ nyhedsbrev til de danske kunder:

December 2017
Click here if you are experiencing
difficulties viewing this email

GRAS vil i tættere samarbejde med danske kunder
GRAS Sound & Vibration i Holte har lavet en ny aftale om salg og distribution af deres produkter på det danske marked.

Nu vil vi for alvor ud foran de danske kunder” udtaler GRAS’ salgsdirektør Ivan Sandager, der fortsætter ”fordi vi ved at det tætte samarbejde giver værdi på begge sider. Men vi har nok været bedre til at opbygge de tætte relationer med virksomheder uden for Danmark.”

Fra oktober 2017 er GRAS repræsenteret i Danmark af Vibrakustik Aps, der samtidig er dansk forhandler for 01dB Acoem i Frankrig.

Michael Trolle, som er manden bag Vibrakustik, har en solid viden inden for mikrofonområdet, fra 2 af verdens største producenter af kvalitetsmikrofoner; DPA Microphones og GRAS Sound & Vibration, hvor han indtil for nylig var Area Manager og Key Account Manager.

 

Michael siger selv ”Min erfaring fra kunder og projekter, både i Danmark og udlandet, giver mig noget at bringe til bordet – og jeg har gode erfaringer med at hjælpe kunderne med at nedbringe investeringer og tidsforbrug i deres arbejde og samtidig blive mere effektive”.

 

Både fra Ivan og Michael gives der udtryk for en god synergi imellem GRAS og 01dB, der blandt andet laver lydtryksmålere, støj- og vibrationsmonitoreringsudstyr og software.
Som Ivan siger med et smil: ”Vi laver begge kvalitetsudstyr til en fornuftig pris – og så bruger 01dB jo allerede verdens bedste målemikrofoner!”

 

Den fælles forståelse kommer ikke ud af ingenting, idet GRAS og 01dB har været partnere siden GRAS’ start for snart 25 år siden.

Fra GRAS’ side har man stor fokus på at kunne levere den største variation af målemikrofoner og tilbehør i industrien, og på at være hurtig og fleksibel.

GRAS’ VP R&D Lars Stecher fortæller, at man over de seneste år har investeret meget i R&D for at kunne præstere korte reaktionstider på kundebehov.
De gode partnerskaber der eksisterer, for eksempel med Audiologi- og Audioindustrien, har ført GRAS i frontlinjen i forhold til udvikling af flest mulige produkter, der tilgodeser specielle behov og krav.
Og så er der alle de kundespecifikke produkter I ikke ser” siger Lars.
”Vores specialudvikling og -produktion udgør en stor del af aktiviteterne her i huset, og mere af den slags fra de danske kunder kan hjælpe os til at blive endnu mere effektive fremover” slutter han af.

Der er enighed om, at mere synlighed i Danmark er mere relevant end nogensinde før, da der er både ny branding af GRAS at vise frem, og ikke mindst, flere helt nye produkter.

Blandt andet en standard målemikrofon til ekstreme miljøer, en 2-frekvens kalibrator med 2 niveauer, og en ny High-resolution øresimulator til Audiologi- og hovedtelefonfolket.

  Kontakt
Som altid, er vi klar til at hjælpe dig.
Kontakt os på:
+45 4566 4046 • gras@gras.dk

  Follow us

GRAS Sound & Vibration A/S
Skovlytoften 33, 2840 Holte,
Denmark